Hvad koster det?
Priseksempler på begravelse eller bisættelse
Vores priser varierer altid efter de pårørendes ønsker og behov. Her er tre priseksempler på, hvad selve bedemandens ydelser koster.
Bisættelse
| Bisættelse i kirke eller kapel |
|---|
| Afdøde afhentes af to mand. |
| Afdøde står i kapel frem til bisættelse og kremeres på nærmeste krematorium. |
| Bisættelse finder sted fra lokal kirke. |
| Ydelse | Pris (kr.) |
|---|---|
| Hvid bisættelseskiste, opredt og leveret | 8.000 |
| Urne | 995 |
| Rustvognskørsel op til 8 km (startgebyr) | 995 |
| Bedemandshonorar | 5.000 |
| I alt | 14.990 |
Begravelse
| Begravelse i kirke/på kirkegård |
|---|
| Afdøde afhentes af to mand. |
| Afdøde står i kapel frem til begravelsen. |
| Afdøde begraves fra lokal kirke eller kapel. |
| Ydelse | Pris (kr.) |
|---|---|
| Kiste | 10.300 |
| Urne | 995 |
| Rustvognskørsel op til 8 km (startgebyr) | 995 |
| Bedemandshonorar | 5.000 |
| I alt | 16.295 |
Anden handling
| Anden handling fra hjem eller kapel uden præst |
|---|
| Afdøde afhentes af to mand. |
| Afdøde står i kapel frem til dagen for højtideligheden. |
| Bedemanden står for handlingen i samarbejde med de pårørende. |
| Ydelse | Pris (kr.) |
|---|---|
| Kiste | 8.000 |
| Urne | 995 |
| Rustvognskørsel op til 8 km (startgebyr) | 995 |
| Bedemandshonorar | 5.800 |
| I alt | 15.790 |
Ekstra information
Hertil kan komme udgifter til f.eks. kørsel med blomster og kørsel med urne.
Bedemandens honorar dækker bl.a. over:
Samtaler undervejs i forløbet, kontakten til kirke, kapel, præst, graver, krematoriet m.m. Vi ordner dokumenter til myndigheder, sørger for blomsterbestilling, hjælper med udformning og indrykning af annoncer, vejledning om økonomiske tilskud, ansøgning om begravelseshjælp, tilstedeværelse og assistance ved højtideligheder m.m.
Udover bedemandens egne ydelser kan der forekomme udlæg til f.eks. krematoriet samt udgifter til underleverandører, f.eks. annoncering, blomster, leje af kapel, gravsten, mindesammenkomst og kirkegårdsydelser. Bedemanden er behjælpelig med at give et overslag på disse omkostninger.
Alle priser i eksemplerne er 2025 priser i danske kr. inkl. moms.
Vi er medlem af foreningen Danske Bedemænd
Vi har siden 2003 hjulpet med alt det praktiske ved begravelser og bisættelser.
For at blive medlem af Danske Bedemænd, skal man have taget grunduddannelsen for bedemænd. Det sikrer, at man har modtaget undervisning i både den praktiske og den psykologiske del af erhvervet. Samtidig har man et stærkt netværk, når opgaver skal løses – også i andre dele af landet.
Danske Bedemænd er en landsdækkende sammenslutning af bedemænd. På hjemmesiden finder du praktiske oplysninger om blandt andet bedemændenes opgaver, de etiske retningslinjer og dine klagemuligheder. Du kan også finde oplysninger om, hvad du skal gøre i forbindelse med dødsfald i din nære familie. Du kan desuden bestille materialer om alt det praktiske, men også om eksempelvis hvordan du kommer igennem sorgen, om økonomi og om arv.
Vi dækker hele Svendborg, Langeland og omegn

Lars Brynk Andersen, bedemand
Jeg er født og opvokset i Tryggelev på Langeland. Jeg er udlært mekaniker, men før jeg blev bedemand, arbejdede jeg som falckredder i Rudkøbing i mange år. Du kan ringe direkte til mig på 2343 3654.
Birte Brynk Andersen, bedemand
Jeg er født i Sydslesvig, men har også mine rødder i Tryggelev. Lars og jeg blev gift i 1984 og vi har to sønner. Før jeg blev bedemand arbejdede jeg i forskellige jobs inden for salg og service. Jeg tager mig overvejende af samtaler med pårørende og svarer på alle spørgsmål. Ring til os på 6251 1618.